TIP ! Prøv at lave boller i karry med hakket kyllingekød og havregryn i stedet for svinekød, det smager bedre og er sundere !! (og mig som ikke kan lide kylling kan godt spise det, for det smager ikke som kylling normalt smager)
Her er min opskrift på bollerne:
Til 4 personer:
600 g hakket kyllingekød
3 æg
2 dl mælk
havregryn
salt og peber
karry
Tid < 1 time
Fyld en stor gryde med vand tilsat lidt salt, og sæt den til at koge.
Bland kødet godt sammen med æg, mælk, karry (lidt eller meget alt efter hvor godt man kan lide karry), salt og peber.
Kom havregryn i til farsen har konsistens som tyk havregrød.
Lav kyllingebollerne med en teske, og kom dem op i det boblende kogende vand.
Bollerne er færdige når de kommer op til overfladen, men jeg lader dem blive i vandet 5-10 minutter ekstra for en sikkerheds skyld.
Hæld karrysovsen over og server med ris, ananas og kokosmel. MUMS !
___________________________________________________________
Velbekommen og husk: Fantasi, økologi og god hygiejne.
Jeg skal på et eller andet tidspunkt have prøvet at lave en boller i karry-variant med fisk i stedet for kylling/svin. Jeg skal bare lige tage mig sammen. :-D
SvarSletEr det ikke bare, en fish-curry du skal finde en opskrift på? Er der ikke en i den kogebog du fik?
Slet